Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet “honnørpoint” og “fordelingspoint”. Det har virket udmærket – og virker stadigvæk udmærket.
Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Med skæve hænder går det dog galt. Godt nok har man noget, som man kalder for “fordelingspoint”, der skal kompensere for “manglende” honnørpoints. Fordelingspoint blev (bliver) tildelt i forhold til korthed og ekstra længde uden for den fastlagte trumffarve. Imidlertid blev og bliver fordelingspoint af mange bridgespillere misbrugt på det groveste. De blev tildelt åbningshånden allerede inden en trumffarve var fastlagt – ren russisk roulette.
Hvis fit blev fundet gik det ovenud godt – men var der misfit, så gik det grueligt galt. Mange har endog indført kravhænder – skæve fordelinger med få honnørpoint, men også få tabere – som fast aftale med makkeren. Dette er eventuelt godt nok, hvis du har egen helt gående farve, måske et par stykker af dem, men såfremt en sådan kravhånd kræver en fit hos makker, er det ikke den rigtige fremgangsmåde. Det er for dyrt i en holdkamp, især i zonen, at komme i en ikke vindende slem på grund af for optimistiske briller. Bemærk at makker næsten altid vil have en positiv hånd, når du har få honnørpoint, men skæv fordeling.
Makker kan næsten ikke standse under slemniveau. På grund af misbruget af optællingen af fordelingspoint er man nu i moderne undervisning gået over til at kalde fordelingspoint for “støttepoint” – en meget bedre beskrivelse.
Du må først begynde at tælle dem med, når du og din makker har fundet en farve, hvor I kan støtte hinanden. Men nu går vi over til noget helt nyt – taberberegningen – egentlig en gammel opfindelse fra 1935, men som absolut har fået en renæssance. Ligesom støttepoint gælder det: Taberberegningen træder først i kraft, når du sammen med makker har fundet fit!!
Læs hele artiklen fra Jyderup bridgecenter her
